Tutorial 7

Anamorfoser

Kunstnere har i tidernes løb muntret sig med at fremstille grafiske billeder, som kan virke some illusioner, men som er billeder, der skal betragtes fra et uventet punkt, eller billeder, som skal spejles i et cylindrisk eller kugleformet spejl. Sådanne billeder betegnes anamorfoser. Vi kan faktisk med Perspective Modeler fremstille en plan anamorfose ved at foretage et usædvanlig valg af synsvindue. Jeg vil forklare undervejs...

  1. Da du installerede Perspective Modeler på din computer, blev der samtidigt installeret en mappe med navnet Samples. Find den og åben filen anamorphose.pmp i Perspective Modeler.
     
  2. Det hele er indstillet, så anamorfosen er klar:



     

    Som du kan se er synsretningen meget forskellig fra retningen fra observatøren hen imod huset. Men husk, at synsretningen egentligt er lidt kunstig, idet øjet naturligvis i princippet kan kigge i alle retninger fra øjepunktet. Synsretningen har i vort program blot den betydning, at den indirekte definerer billedplanen, og den er som bekendt helt afgørende for det perspektiviske billede! Jeg har prøvet at tegne situationen ind på feltet Top:



    Distancen er også tegnet ind på figuren og den er som bekendt den (vinkelrette) afstand fra øjepunktet til billedplanen, der står vinkelret på synsretningen. Jeg har tegnet d meget større end den er valgt i min fil - så der er plads til at illustrere! Jeg har tegnet nogle enkelte synsstråler ind, farvet med grønt. Desuden har jeg indtegnet en lyseblå linje, som skal forestille at være vandret og forløbe fra øjet igennem et punkt 3 meter lodret over det højre endepunkt af tagryggen. Den danner vinklen 63,43° med synsretningen, og dermed 26,57° med billedplanen. Jeg har imod sædvanen valgt et synsvindue, som ikke ligger symmetrisk omkring synsretningen! Det er i Edit Perspective dialogboksen gjort ved at vælge Costum i Field Of View dropdown listen og derefter vælge passende værdier for umin, umax, vmin, vmax.
     
  3. Klik på Print Preview knappen i værktøjslinjen. Sørg for, at papiret ligger ned. Vælg Perspective i View dialog boksen og slå Show Grid fra. Klik endelig på Print for at få perspektiv billedet printet ud på A4 papir.
     
  4. Kig skråt ind på billedet i en vinkel på 26,57° fra det punkt på billedet, som ligger på horisonten lige lodret over højre endepunkt af tagryggen og i en afstand af 38,01cm fra denne. Så skulle du gerne få et billede, som ligner det, jeg har placeret nedenfor. Man ser det samme, som man ville have gjort, hvis man havde betragtet det rigtige hus fra det valgte øjepunkt!

     

 

 

 


 Til ToppenOversigt | Download | Matematiksider