Tutorial 4

Terning i X-perspektiv

I denne øvelse skal vi undersøge en terning i X-perspektiv og se betydningen af synsfeltet! Vi bibeholder lodret billedplan under hele øvelsen.

  1. Da du installerede Perspective Modeler på din computer blev der samtidigt installeret en mappe med navnet Samples. Find den og åben filen cube.pmpi Perspective Modeler. Du ser en terning i front-perspektiv!


     
  2. Marker terningen og drej den 30 grader omkring en lodret akse gående igennem terningens centrum ved i de absolutte data i den grå bjælke forneden at ændre Z-koordinaten i Rotate til 30 og trykke på Return-tasten, eller klik på Apply.


     
  3. Da ingen af sidefladerne i terningen er parallelle med billedplanen, men derimod danner en vinkel i forhold hertil, siger vi, at terningen ses i X-perspektiv. Vi skal nu se på synsfeltet. Klik på Edit Perspective knappen i værktøjslinjen. Her vil du se, at Field of View er sat til 2:1. Dette betyder, at forholdet mellem distancen d og den største udstrækning af synsvinduet i u- og v-retningen i forhold til hovedpunktet (u,v) = (0,0) er som 2:1. Sagt på en anden måde, så betyder det, at der vises en synsvinkel på w = tan-1(1/2) = 26,57°. Du skal nu ændre Field of View til 1:1, så synsvinklen bliver større, nemlig 45°:



    Det kunne se ud som om det perspektiviske billede af terningen er blevet mindre, men dette er ikke tilfældet. Som inddelingen på linealerne viser, er skærmbilledet blot blevet formindsket for at kunne vise en større synsvinkel på det samme område!
     
  4. Inden vi går videre, og mens terningen er markeret, kan du lige prøve at trykke på F5. Så vil alle dybdelinjer i terningen blive forlænget til deres respektive forsvindingspunkter. Der er to forskellige forsvindingspunkter! Derfor kaldes dette også undertiden for et topunkts-perspektiv. De ligger begge på horisontlinjen. Det andet forsvindingspunkt ligger for langt ude til højre til, at det kan ses - du kan eventuelt ændre distanceforholdet til 1:2 hvis du vil se det! Husk desuden, at du kan skifte mellem normal visning og stor visning af perspektiv feltet ved at højreklikke på det!


     
    Når du har studeret perspektivet, sørg så for at det situationen er som lige efter punkt 3. Husk, at du kan fjerne forsvindingspunkterne igen ved at trykke F5, mens terningen er markeret!
     
  5. Du skal nu gå tættere på terningen ved at klikke på knappen med øjet og ændre øjepunktets koordinater til (0,2,7). Herved fås følgende perspektiviske billede:



    Terningen er fuldstændig rigtigt tegnet, men ser lidt urealistisk ud: Det ser for eksempel ikke ud som om siderne stødende op til den nærmeste kant virkeligt danner en vinkel på 90 grader med hinanden! Fænomenet skyldes, at man tegner en for stor synsvinkel. Arkitekter siger som tommelfingerregel, at en genstand i X-perspektiv skal ses i mindst 3:1 for at se rigtig ud!
     
  6. Du skal ændre synsfeltet til 3:1. Dette vil betyde, at du kun kan se en lille del af terningen. For at kunne se hele terningen må du derfor desuden bevæge dig bort fra terningen, fx så øjepunktet bliver (0,22,7). Til gengæld ser resultatet nu mere ud som en terning:


     
  7. Gem filen under navnet tut4.pmp.

NB! Du kan også frit angive en synsvinkel i grader ved i Edit Perspective dialog boksen at vælge Angle i dropdown listen for Field of View og derefter skrive en værdi for vinklen i feltet Angle.
 

 

 


 Til ToppenOversigt | Download | Matematiksider