 |
Kvindelige matematikereHistorien er fyldt med beskrivelser af mænd, som har bidraget til matematikkens udvikling. Derimod er historierne om kvindelige matematikere sparsomme. Man har spekuleret over hvordan dette kan være tilfældet. Nogle har ment, at kvinder ikke i samme grad som mænd begraver sig i et problem og koncentrerer hele deres energi om dette ene mål, og at årsagen kan være vores kulturelle livsmønster. Igen er der dem der mener, at kvinder lettere kommer til at føle sig isoleret i forskningsverdenen, og at kvinder er mere selvkritiske end mænd. Du kan læse mere herom hos Jane Piirto,Patricia Clark Kenshaft og Dusa McDuff. Et faktum er det, at kvinder i historiens løb har haft svært ved at trænge igennem og blive accepteret i matematikverdenen. Det vel mest spektakulære eksempel herpå er historien om Sophie Germain, der i sine brevvekslinger med andre matematikere tog en mands navn for at blive taget alvorligt. Du kan læse mere herom i afsnittet om hende nedenfor. Nedenfor har jeg omtalt følgende udvalg af kvindelige matematikere:
Hypatia fra Alexandria
Intet tyder på, at Hypatia selv leverede original matematisk forskning. Selv om alle Hypatias arbejder er gået tabt, så viser studier i græske, arabiske og middelalder latinske skrifter, at hun må have været ansvarlig for adskillige matematiske skrifter, hvor hun kommenterede klassiske værker af berømheder somArkimedes ("Cirklens udmåling"), Apollonius ("keglesnit") ogDiophant ("Arithmetica"). Noget af hendes arbejde foretog hun sammen med sin far Theon. Kommentarerne var med til at gøre teksterne nemmere at forstå og medvirkede dermed til at sikre skrifternes overleven. Der er bevaret et brev, der har en klar reference til hende, nemlig et brev fra en af hendes studenter Synesius fra Cyrene, der senere blev biskop, og som var en stor beundrer af hende. I brevet anmoder han hende om videnskabelige råd. I det hele taget blev Hypatia kendt som en karismatisk lærer, og det kan nævnes, at hun endda opnåede at blive leder af Platoniker-skolen i Alexandria omkring år 400. Her underviste hun i matematik og filosofi, herunder især neoplatonisme. I år 412 blev en kristen ved navn Cyril patriark i Alexandria. Dette blev indledningen på en bitter strid mellem Cyril og den romerske prefekt Orestes for at vinde magten i byen. Hypatia var kommet til at symbolisere lærdom og videnskab, som de tidlige kristne identificerede med hedenskab. Da Hypatiasamtidigt var ven af Orestes, blev hun centrum for stridighederne mellem kristne og ikke-kristne. Cyril spredte det rygte, at den berømte kvindelige filosof i virkeligheden praktiserede trolddom i hendes virke. I år 415 blev hun brutalt myrdet af en fanatisk gruppe af kristne, som ønskede at eliminere denne kætter. Hendes død var samtidigt begyndelsen til enden på den græske matematiske tradition i Alexandria.
Maria Agnesi
Sophie Germain
Sophie Germains mest berømte korrespondance var imidlertid med den ukronede konge i matematik på den tid, tyskeren Carl Friedrich Gauss.Jeg vil undlade at komme ind på den del af hendes biografi, da du kan læse meget mere herom i pdf-noten nedenfor. Blot vil jeg lige nævne en lille historie, der viser hendes omsorg for Gauss i en tid, hvor Frankrig var præget af revolutionen: Da Frankrig i 1806 besatte Gauss hjemby Braunschweig, kom Sophie til at tænke på historien om Arkimedes tragiske død, og hun kontaktede en fransk general Joseph-Marie Pernety, som var en ven af hendes familie, i håbet om, at han kunne sørge for, at Gauss ikke ville lide nogen overlast. Ved denne mellemkomst blev hendes sande identitet afsløret overfor Gauss, som hidtil havde troet, at han havde at gøre med en vis hr LeBlanc! Efter dette lovpriste Gauss hende endnu mere end han i forvejen havde gjort. Sophie Germain leverede bidrag til matematikken indenfor flere områder: Fermats sidste sætning, talteori, matematisk fysik (elasticitet). Også indenfor filosofi gjorde hun sig gældende. En gade i Paris er opkaldt efter hende:
Nedenfor kan du downloade en note om Sophie Germain. Noten, som repræsenterer siderne 124 - 135 fra den fremragende bog Fermats store sætning, har jeg fået tilladelse til at anbringe på min hjemmeside af Gyldendal (den danske udgiver), Jan Teuber (danske oversætter), Conville & Walsh (rettigheder på engelsk) og Simon Singh (engelske forfatter). Simon Singhs egen hjemmeside kan findes på: Du kan i øvrigt finde mange andre historier om matematikere i nævnte bog:
For hjælp til at downloade klik her. For
information om pdf format og brug af Adobe Reader klik her.
Biographies
of Women Mathematicians
|
|
|
Maria
Agnesi (1718 - 1799) var den ældste datter af en rig købmand fra
Milano. Faderen opmuntrede sin datter til videnskabelige interesser
ved at hyre forskellige professorer til at vejlede hende. I en alder
af 11 år talte hun syv sprog flydende, og som teenager var hun i
stand til at diskutere vigtige aspekter indenfor områder som mekanik,
logik, zoologi og mineralogi med de bedste eksperter indenfor hvert
område. Efter at have studeret de vigtigste matematiske værker,
begyndte hun at undervise sine yngre brødre i faget. På et tidspunkt
besluttede hun at skrive en lærebog i blandt andet algebra og differential-
og integralregning med det formål, at den skulle komme den italienske
ungdom til gode. Bogen blev højt prist og var så velskrevet, at
en komité i Det franske akademi fik den oversat til fransk
i 1749. Akademiet udtalte, at der ikke var nogen bog - i noget sprog
- som så hurtigt ville sætte læseren i stand til at trænge så dybt
ned i de fundamentale begreber i Analysen som Agnesis bog.
Lærebogen blev senere også oversat til engelsk. Agnesi blev regnet
som en af de bedste matematikere i Europa og hun blev især kendt
for sine afhandlinger om kurvers tangenter. Paven anerkendte også
Agnesis talent og udpegede hende til et professorat ved Universitet
i Bologna. Maria Agnesi modtog dog aldrig positionen. Kort efter
sin faders død i 1752 trak hun sig tilbage fra al videnskabelig
arbejde og viede resten at sit liv til religiøse studier og social
arbejde til gavn for de fattige. 
